Blog​

I år skal det være!

2017-2018

Det er ved at være tid….tid til de velmente og ”åh-så svære at gennemføre” løfter.

(Og nej, Jeg tænker ikke på kommunal valget)

”Fra i morgen skal jeg tidligt op for at løbe! Helt sikkert!”

Når du så når til, at uret ringer, og du måske har tømmermænd oven på den skønne nytårsfest, så lyder det som en fantastisk ide at udskyde start dagen til i morgen, og bruge resten af d. 1/1 til at se medrivende tv fra Garmisch Partenkirchen. Men i morgen.....

Når uret ringer og det regner. Temperaturen ligger lige omkring "temmelig koldt". Så er det næste ikke til at fatte, at et så begavet menneske som dig, kunne få en så tåbelig ide. Det er koldt, du bliver våd, forkølet og det har du ikke tid til. Mon du kommer afsted?

Eller hvad med….

Efter julen skal de kilo af….Vi skal lige over julen, så…

Jeg kender det! Der var mangen en nytårsaften, hvor jeg håbefuldt lovede mig selv at, NU! skulle det være! Og lige så mange gange, at alt var glemt, når januar var slut.

Ja, det vil sige, næsten alt. Den ubehagelige fornemmelse af ikke engang, at kunne overholde en aftale med mig selv gnavede i sjælen. Den fortabte fornemmelse af, at det alligevel aldrig lykkes.....at det også kan være lige meget. Mon der er noget galt med mig, siden jeg ikke kan?(Jeg kan afsløre, at jeg fandt min løsning)

Jeg er sikker på, at du kender en der har det sådan.

Specielt nytårs-fortsæt lever et kort liv.

Nytårsfortsæt/aftaler med dig selv, mister hurtigt det drive, den fornemmelse de er lavet i.

Der var jo en godt grund til du ville ……….., eller starte med……., eller stoppe med …….

Hvad er det der spænder ben for de gode intentioner?

Er målet for langt ude i fremtiden?

Så har vi brug for en strategi der holder os på sporet.

Virker målet for stort?

Dur nytårs-fortsæt overhovedet til ændringer?

For urealistisk?

Hvad med delmål?

Skal man evaluere på nytårs-fortsættere?

​Var det ikke lidt rart, hvis du kunne holde dit nytårsfortsæt,...... holde aftalen med dig selv?

Det er jo dig der BOSSEN i dit liv, og man holder da aftaler med BOSSEN ikk?!

Book en tid hos Coach Kontoret og få lagt en plan du har LYST til at holde.​

Jeg er sulten!

Der var engang, jeg altid var på kur. Jeg var altid træt, utilfreds, bagud , for lidt, for meget.... og altid sulten!

Jeg var aldrig tilfreds med mig selv. Jeg gik i stort tøj, større end nødvendigt for at skjule de værste buler. 

Jeg undgik konsekvent sportsevents, spejle og svømmehaller, og som sagt:

- Jeg var sulten og jeg var ALTID på slankekur!

Den ene kur afløste den anden. 

Med og uden kartofler, faste, kun drikke vand med citron, ikke drikke eller spise efter kl. 18, så var der ingen æg, tælle det ene og det andet, så var der den med mange æg og den med flere kilo gulerødder dagligt, kun stå op at spise, kaloriebrikker og afkrydsningstabeller...

Eller hvad siger du til pulverkure? Det kan godt være, at de er blevet bedre til at producere det nu, det håber jeg virkelig!

Men dengang smagte det af meljævning tilsat revet spånplade og måske en smule kakao.

Det lykkedes da, af og til, at tabe 10 kilo... men de kom lige så stille krybende tilbage, og lur mig om ikke de havde taget deres venner med. Så de 10 kilo blev til 13, 15, 17 og mere!

Det virkede som en endeløs kamp.

Til sidst havde jeg været på så mange kure. og fået så mange slanketips, at jeg helt havde glemt min sunde fornuft.

Den fandt jeg igen - ret kort efter en kur med æbleeddike og bagepulver....heldigvis!​

​Firmainformation

CoachKontoret v.Anna Kristiansen

CVR: 38298860

Adresseinformation

Ørslevklostervej 69

7840 Højslev

Kontaktinformation